søndag den 20. marts 2011

Sæsonstart







Endelig endelig. De første varme solstråler - grillen frem fra vinter-hiet (har dog været tændt flere gange). Stegen klargjort - vi indleder foråret med en omgang "Plukket svin" (se tidligere indlæg). Mand det er skønt.. Håber I alle nyder vejret rundt omkring..



/Bo...







torsdag den 5. august 2010

Plukket svin


Efter 8-10 timer i grillen (kul i den ene holder + stort fad vand), placeret længst væk fra varmen, kan nakkefilet'en rives fra hinanden med en gaffel.
Undervejs tilsættes røggivende materiale (vådt træ eller smul)
En super mør og lækker ret.
Det er vigtigt at grillen ikke på noget tidspunkt bliver for varm. Hold temp så langt nede som muligt. Tilsæt nogle få briketter efter 2 timer. Stegen kan nemt trække ½ - 1 time før servering, så start i god tid og hav rigeligt med kold øl klar på terrassen!

1,5 - 1,8 Kg Nakkefilet "åbnes" ved at rive den fra hinanden til et stort, fladt stykke kød. (ikke bruge kniv, så safter kødet for meget) "Rub'en" gnides ud over kødet, begge sider, og slaget rulles og snøres sammen, som var det en rullepølse. Ligger 12 timer før grilles, på køl.

Rub: 2 spsk Paprika, 1 spsk Chilli, 1 spsk Spidskommen, 1 spsk rørsukker, 1 spsk sukker, 2 tsk salt, 1½ tsk peber.

Chillisauce (til det stegte kød): 2 dl hvidvins eddike, 2 dl cider-eddike, 1 tsk chilliflager (kan være pulver), 1 hakket frisk chilli incl kerner, evt lidt Samba Olek (syltet chilli), ca 1 dl suker. Det hele koges op og bliver bedst af at trække nogle timer. Serveres lunet til kødet.

(forslag til menu: Kolde, små, kogte kartofler i olie, persille, purløg, salt og peber + en salat med lidt frugtkød og dressing (½ balsamicco og ½ honning)

Har nu lavet denne ret 4 gange med stor succes! VELBEKOMMEN

/redaktøren

mandag den 5. juli 2010

Røget kylling - Velkommen på blog'en

På grillen 1 time. 2 - 3 våde bøgepinde på kullene undervejs. Giver en fin smag af røg til kødet.
Kyllingen er smurt med honning, skal af Lime samt Sesamfrø.
Hertil nye kartofler, ligeledes på grillen (pakket i folie) i 15 min.
Kyllingen grillet på holder med lidt øl, fyldt med citrusfrugter.